Hotel |
Flinch´s Hotel ligger midt i Tranebjerg – øens hyggelige hovedstad.
På byens handelsstrøg findes små cafeer, specialforretninger m.v. der indbyder til en hyggelig gåtur gennem byen.
Med sin centrale beliggenhed er et ophold på Flinch´s Hotel det ideelle udgangspunkt for udflugter rundt på øen.
Der er kun få kilometer til dejlig badestrand i Sælvig og Ballen eller til en af Danmarks smukkest beliggende golfbaner.
Hotellets historie går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet og er løbende renoveret, så det i dag fremstår lyst og moderne med respekt for hotellets oprindelige udseende.
Hotellet har 23 værelser, alle med eget bad og toilet og TV. Alle værelserne er røgfri.
Besøg også hotellets hyggelige restaurant der serverer lækre menuer, som tilberedes med udgangspunkt i de mange friske råvarer, øen har at byde på.
Middagen nydes i en afslappet atmosfære i den nyrenoverede restaurant, eller hvis vejret tillader det, i vores hyggelige gårdhave.